Klinikken
Klinikkens hovedarbejdsområder er endoskopi dvs. kikkertundersøgelser af mave-tarmsystemet og ambulant kirurgi. I klinikken lægger vi vægt på at yde den højest mulige faglige kvalitet i vores undersøgelser og behandling, samtidig med at vi prioriterer omsorg og tryghed for den enkelte patient.
Vi har fuld overenskomst med den Offentlige Sygesikring. Patienter i Sygesikringsgruppe 1 behandles derfor gratis, når der foreligger henvisning fra ens praktiserende læge. Patienter i Sygesikringsgruppe 2 kan bestille tid uden henvisning, men betaler selv.
Klinikken er åben på alle hverdage undtagen fredag. Der kan forekomme afvigelser. Ferie og evt. lukkedage oplyses på klinikkens telefonsvarer og her på hjemmesiden. Der er elevator til klinikken.
Klinikken er akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel den 05.10.2020 se rapporten her:
http://www.ikas.dk/afgørelser/praktiserende-speciallæger